Et års gratis medlemsskab af foreningen Disc golf-Vest
Prøv Disc golf Vest på banerne i Momhøje og Vorgod-Barde
Kom ud i naturen. Prøv Disc golf og kombinere det sportslige med naturoplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune - Naturens Rige.
Disc golf er golf med en disc (frisbee). Spillet er en blanding af frisbee og golf, hvor det gælder om at komme banen rundt i færrest mulige kast.
Der spilles med specielle disc en putter, en midrange og en drivere. En driver flyver langt, mellem 80 og 200 meter, men er sværere at styre, en midrange flyver mellem 50-60 meter, mens en putter bruges, når discen skal i kurv.
Banen i Momhøje har en samlet længde på 1,39 kilometer, og en tur rundt på banen kræver ca. 7.000 skridt. En tur rundt tager cirka 1,5 time og er ca. fire kilometerhandicap. Der er 18 kurve i området. Scorekort og banekort kan downloades på discgolf-vest.dk.
I Vorgod-Barde findes en lettere bane med i alt ni kurve.
Gratis baner
Det er gratis at benytte bannerne i Momhøje og Vorgod-Barde. Du skal selv medbringe discs.
Gratis medlemskab
Foreningen Disc golf Vest tilbyder dig som tilflytter til Ringkøbing-Skjern Kommune et års gratis medlemskab af foreningen Disc golf Vest.
Medlemskabet giver dig mulighed for at låne discs af til fx en tur med venner og familie. Foreningen har endvidere mobile kurve, som du kan låne til f.eks. at træne i din have, tage med på sommerhuset e.l.
Medlemskabet giver dig samtidig mulighed for gratis, at deltage i foreningens interne turneringer og arrangementer.
Foreningen Disc golf Vest
Hustedvej 4, Vorgod
6920 Videbæk
www.discgolf-vest.dk